Seneste nyt

referat generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Vallensbæk Strandlod

onsdag den 4. marts 2015

22 grundejerforeningsmedlemmer var mødt frem. De 22 medlemmer repræsenterer følgende 15 ud af 28 parceller:

 Sandvejen nr. 22, 24 og 28

 Valløvej nr. 1, 3, 4, 5, 6, 7, 14 og 18

 Saltøvej nr. 6, 8, 10 og 14.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere.

3. Bestyrelsens beretning om grundejerforeningens virksomhed.

4. Godkendelse af årsregnskab.

5. Behandling af forslag fra bestyrelsen.

6. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer.

7. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for næste regnskabsår. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.

8. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år. På valg er formand Ole Bertelsen og

sekretær Grethe Løgstrup.

9. Valg af suppleant for 1 år. På valg er Peter Hvidberg.

10. Valg af revisor – genvalg kan ikke ske, jf. vedtægterne.

11. Eventuelt. Herunder kommende arrangementer etc.

Ad pkt. 1. Valg af dirigent

Peter Løgstrup blev enstemmigt valgt som dirigent. Han konstaterede indledningsvis, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der var repræsenteret på generalforsamlingen, blev udskudt, indtil det eventuelt måtte vise sig, at der skulle stemmes om forslag.

Ad pkt. 2. Valg af stemmetællere

Det blev besluttet at udskyde valget, indtil det viste sig, om der var behov for stemmetællere.

Ad pkt. 3. Bestyrelsens beretning om grundejerforeningens virksomhed.

Formanden afgav beretning på bestyrelsens vegne:

Foreningens medlemmer:

Valløvej nr. 16 er solgt til Mads Madsen og Nongyoa Madsen. Velkommen til grundejerforeningen.

Foreningen har som bekendt en mailliste, der bestyres af Grethe Løgstrup. Ændringer til listen bedes sendt til Grethe, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Foreningen har også en hjemmeside, som Peter Hvidberg styrer. Her kan man se foreningens fysiske udstrækning, hvem der sidder i bestyrelsen, foreningens vedtægter, referater fra generalforsamlinger, billeder fra arrangementer m.m. Adressen er www.vallensbaek-strandlod.dk .

Indbrud:

Der har heldigvis kun været et enkelt indbrud i det forløbne år.

Fælles arbejdsdag:

Der har ikke været en fælles arbejdsdag i 2014. Men ser medlemmerne et behov for en fælles indsats et sted, må man endelig give bestyrelsen besked. Det kunne jo i øvrigt være, at man skulle deltage i affaldskampagnen i april og samle affald ind på forstranden og i strandparken.

Vejene:

Vejbelægningen bliver 8 år til sommer, og den holder fortsat udmærket. Der forventes en levetid på i alt 10-15 år, inden der skal lægges et nyt lag på toppen. Skulle der opstå huller inden, skal de repareres, og hertil er der penge i vejpuljen. Der vil blive foretage et eftersyn af vejene til foråret. Enkelte steder står der vand i vejkanten efter regnvejr – det kan man måske selv aflede ved at lave en rende ind i grusrabatten.

Bemærkning: Flere medlemmer påpegede, at der i forbindelse med regnvejr står endog meget vand ved deres indkørsler – vand, som ikke umiddelbart kan afledes, og som er til stor gene. Problemerne skyldes formentlig først og fremmest, at kloakering - ikke mindst af økonomiske grunde - blev valgt fra i forbindelse med asfalteringen af vejene. Ulemperne kan næppe afhjælpes generelt på nuværende tidspunkt, men en løsning må overvejes i forbindelse med, at vi til sin tid skal have lagt et nyt asfaltlag på toppen.

Snerydning og glatførebekæmpelse/ukrudtsbekæmpelse:

Den sidste vinter har ikke givet store problemer med sne og is. Det er som bekendt den enkelte grundejer, der er erstatningsansvarlig, hvis renovationsarbejderne eller postbuddet kommer til skade på grund af manglende snerydning eller glatførebekæmpelse. Grundejerforeningens forsikring dækker ikke. Den enkelte grundejer har forpligtelsen til at rydde sne ud for hele sit grundstykke ud til vejmidten – og på Saltøvej i hele vejbredden. Det er også medlemmernes forpligtelse at holde fortov/grusrabatter rene for ukrudt. Holdes grusrabatterne ikke rene, vokser ukrudtet med tiden ud i vejbelægningen og ødelægger denne – det kan man se i strandparken. Tilsidesættelsen af pligten kan føre til merudgifter.

Gadebelysning:

Det sker, at gadelygter er slukkede. Man kan fejlmelde til DONG Energy på tlf. 72102160 eller på DONGs hjemmeside. Og det virker.

Kommunale forhold:

Der har været borgermøde om Strandparken den 29.04.2014 i Ishøj. Her kunne alle spørgsmål om Strandparken rejses, og alt bliver besvaret. Der har endvidere været dialogmøde i Vallensbæk kommune den 22.05.2014, hvor der blev orienteret om udviklingen i kommunen.

Renovering af udløbsbygværk på Saltøvej blev afsluttet i juni. Det er nu HOFOR, der står for anlægget.

Formanden sidder i Agenda 21 rådet i kommunen, og der har han bl.a. foreslået, at der etableres kløverstier i kommunen. Det blev modtaget positivt, og den 9. oktober blev de indviet. Én af ruterne går ned ad Sandvejen.

Parcelhusejernes landsforening:

Via Parcelhusejernes Landsforening har foreningen som bekendt tegnet en forsikring, som bl.a. dækker:

- Lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som dækker lønnet eller ulønnet arbejdskraft, der udfører hverv for foreningen – f.eks. pligtarbejde.

- Retshjælpsforsikring, der giver økonomisk hjælp ved visse retssager.

- Kautionsforsikring, der omfatter forhold, hvor kassereren løber med kassen.

- Erhvervsansvarsforsikring, som dækker ansvar for bl.a. fællesområder, veje og legepladser, dog ikke trampoliner og svømmebassiner.

- Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, som dækker bestyrelsens dispositioner under varetagelse af bestyrelseshvervet.

Derudover giver medlemskabet af Parcelhusejernes Landsforening mulighed for at få rådgivning og anden service, og så får alle husstande et medlemsblad 4 gange om året. Medlemsbladet indeholder ofte kontante råd til husejere.

Vejfest:

Foreningen fejrede 80 års jubilæum den 30. august, men vejret var ikke med os. Takket være Jørgen og Merethes telt og Bo’s dejlige mad blev det dog en god fest. Tak til alle, der arrangerede.

Bemærkning: Der var stemning for en sommerfest igen i år, og medlemmerne opfordres til at melde sig som arrangører.

Fastelavn:

I år har vi ikke holdt fastelavnsarrangement, fordi fastelavn lå midt i vinterferien.

Dyrelivet:

Der er heldigvis ikke hørt om rotter i det forløbne år. Ser man rotter, vil bestyrelsen gerne have besked og husk at give kommunen besked – det gøres let på hjemmesiden.

Bemærkning: Der var stor interesse for en fugletur igen i år. Formanden undersøger mulighederne.

Formanden afsluttede sin beretning med en tak til alle, der har bidraget til arbejdet og sammenholdet i grundejerforeningen.

Dirigenten konstaterede herefter, at beretningen og debatten i forbindelse med beretningen var taget til efterretning.

Ad pkt. 4. Godkendelse af årsregnskab.

Michael Grosen gennemgik det omdelte årsregnskab. Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad pkt. 5. Behandling af forslag fra bestyrelsen.

Der var ingen forslag til behandling.

Ad pkt. 6. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne.

Der var ingen forslag til behandling.

Ad pkt. 7. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for næste regnskabsår.

Michael gennemgik budgettet for 2015. Budgettet blev godkendt. Det blev vedtaget, at kontingentet for 2015 er uændret. 4 husstande mangler endnu at betale kontingent.

Ad pkt. 8. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år. På valg er formand Ole Bertelsen og sekretær Grethe Løgstrup.

Både Ole og Grethe har siddet i bestyrelsen i 8 år og begge fandt, at yngre kræfter burde tage over. Begge accepterede dog at genopstille, da der ikke var andre forslag. Formanden og sekretæren blev således valgt ved fredsvalg. Der var enighed om at henstille særligt til de yngre medlemmer af foreningen dels at møde mere talrigt op til generalforsamlingen dels at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen består herefter af

 Ole Bertelsen (formand)

 Tamer Topcu

 Michael Grosen (kasserer)

 Grethe Løgstrup (sekretær).

Ad pkt. 9. Valg af suppleant for 1 år. På valg er Peter Hvidberg.

Peter blev genvalgt ved fredsvalg.

Ad pkt. 10. Valg af revisor – genvalg kan ikke ske, jf. vedtægterne.

Martin Jensen blev valgt ved fredsvalg.

Ad pkt. 9. Eventuelt.

Der var intet til drøftelse under dette punkt.

Mødet hævet.

…………………………………… ………………………………………….

Formand Ole Bertelsen Dirigent Peter Løgstrup

Efter generalforsamlingen orienterede Ole Bertelsen om, hvad der sker omkring os:

 Evt. etablering af regnvandssøer i Strandparken.

 Evt. omlægning af Store Vejle å ved søerne.

 Etablering af et pumpeanlæg, hvor Store Vejle å svinger nede ved vandet – til højre for den store sten.

 Risikostyringsplan. Handler om oversvømmelsesrisiko fra havsiden. Er i høring lige nu og kan hentes på kommunens hjemmeside.

 Arken

 Agenda 21 rådet.

Last Updated (Monday, 11 January 2016 13:30)

 

referat generalforsamling 2014

Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Vallensbæk Strandlod

mandag den 5. marts 2014

23 grundejerforeningsmedlemmer var mødt frem. De 23 medlemmer repræsenterer følgende 16 ud af 28 parceller:

 Sandvejen nr. 22, 24

 Valløvej nr. 1, 3, 4, 6, 8, 12, 13, 14, 18

 Saltøvej nr. 6, 8, 10, 12, 14

Der forelå følgende dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af stemmetællere.

3. Bestyrelsens beretning om grundejerforeningens virksomhed.

4. Godkendelse af årsregnskab.

5. Behandling af forslag fra bestyrelsen.

6. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne.

7. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for næste regnskabsår.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleant og hvert andet år revisor.

9. Eventuelt.

Ad pkt. 1. Valg af dirigent

Peter Løgstrup blev enstemmigt valgt som dirigent. Han konstaterede indledningsvis, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der var repræsenteret på generalforsamlingen, blev udskudt, indtil det eventuelt måtte vise sig, at der skulle stemmes om forslag.

Ad pkt. 2. Valg af stemmetællere

Det blev besluttet at udskyde valget, indtil det viste sig, om der var behov for stemmetællere.

Ad pkt. 3. Bestyrelsens beretning om grundejerforeningens virksomhed.

Formanden afgav følgende beretning:

1. Foreningens medlemmer

Valløvej nr. 16 er solgt til overtagelse 1. marts 2014.

Vi har som bekendt en mailliste, som bestyres af Grethe Løgstrup. Ændringer til listen bedes sendt til Grethe, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it .

Vi har også en hjemmeside, som Peter Hvidberg styrer. Her kan I se foreningens fysiske udstrækning, hvem der sidder i bestyrelsen, foreningens vedtægter, referater fra generalforsamlingen, billeder fra arrangementer m.m.

Adressen er www.vallensbaek-strandlod.dk .

2. Indbrud

Der har desværre også været indbrud i det forløbne år, men nok færre end tidligere år. Efter generalforsamlingen vil Lasse Frederiksen fortælle om sit tyverialarmsystem.

2

3. Fælles arbejdsdag

Der har ikke været fælles arbejdsdag i 2013. Hvis der er behov herfor, kan henvendelse

rettes til bestyrelsen, så vil det blive taget op til overvejelse. Måske kunne der være interesse

i at deltage i affaldskampagnen i april og samle affald ind på forstranden og i strandparken.

4. Vejene

Vejbelægningen bliver 7 år til sommer, og den holder fortsat udmærket. Der forventes en

levetid på i alt 10-15 år, inden der skal lægges et nyt lag på toppen. Skulle der opstå huller

inden, skal vi sørge for at få dem repareret, og hertil har vi penge i vejpuljen.

Enkelte steder står der lidt vand i vejkanten efter regnvejr – det kan I selv aflede ved at lave

en rende ind i grusrabatten.

5. Snerydning og glatførebekæmpelse

Den sidste vinter har ikke givet store problemer med sne.

Det er den enkelte grundejer, der er erstatningsansvarlig, hvis skraldemanden eller

postbuddet kommer til skade på grund af manglende snerydning eller glatførebekæmpelse.

Grundejerforeningens forsikring dækker ikke.

Det er sådan, at den enkelte grundejer har forpligtelsen til at rydde sne for hele sit

grundstykke ud til vejmidten – og på Saltøvej i hele vejbredden.

6. Gadebelysning

Det sker, at gadelygter er slukkede. I kan fejlmelde til DONG Energy på tlf. 72102160 eller

på DONGs hjemmeside. Og det virker.

7. Kommunale forhold

Dialogmøde med grundejerforeninger og vejlaug

Den 10. oktober var der et dialogmøde på Korsagergård, men ingen fra bestyrelsen kunne

deltage den dag.

Renovering af udløbsbygværk på Saltøvej ved Avedøre Spildevandscenter

Bygværkets funktion:

Regnvand fra et større område ledes fra kloaksystemet via bygværket ud i Store Vejleå. I

bygværket er der et sandfang og en olieudskiller, som tilbageholder evt. olie i

overfladevandet. Arbejdet omfatter en total renovering af bygværket (parallelt hermed

udføres renovering af 3 tilsvarende bygværker i Brøndby Strandpark).

Vandstanden i bygværket er den samme som i Store Vejleå, hvilket betyder, at når

vandstanden stiger i Store Vejleå, stiger den også i bygværket og i det bagvedliggende

kloaksystem. Dette kan have ubehagelige konsekvenser ved kraftige regnskyl, fordi

systemet så ikke kan lede vandet væk. Derfor monteres der nu på udløbet en plade, som

automatisk lukker for udløbet, når vandstanden i Store Vejleå er 30 cm over

normalvandstanden. Desuden monteres der ved siden af bygværket en pumpe, som går i

gang med at pumpe vandet fra bygværket ud i åen, når pladen har lukket for udløbet. På

denne måde sikres det, at regnvandet i kloaksystemet fortsat kan komme ud i åen, selvom

der er højvande i åen.

Det samlede arbejde forventes afsluttet i juni 2014, hvor fjernet beplantning m.m. vil være

retableret. Ligeledes vil eventuelle skader på vejen blive udbedret - vejen er blevet

fotograferet før arbejdet gik i gang. Den midlertidige sti er blevet forsynet med træflis, så vi

undgår at gå i mudder.

3

8. Parcelhusejernes Landsforening

Via Parcelhusejernes Landsforening har vi som bekendt tegnet en forsikring, som bl.a. dækker:

 Lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der dækker lønnet eller ulønnet arbejdskraft, der udfører hverv for foreningen – f.eks. pligtarbejde.

 Retshjælpsforsikring, der giver økonomisk hjælp ved retssager.

 Kautionsforsikring, omfatter forhold, hvor kassereren løber med kassen.

 Erhvervsansvarsforsikring, dækker ansvar for bl.a. fællesområder, veje og legepladser, dog ikke trampoliner og svømmebassiner.

 Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, dækker bestyrelsens dispositioner under varetagelse af bestyrelseshvervet.

Derudover giver medlemskabet af Parcelhusejernes Landsforening mulighed for at få rådgivning og anden service, og så får alle husstande et medlemsblad 4 gange om året. Medlemsbladet indeholder ofte gode råd til husejere.

9. Vejfest, fugletur

Vi havde fugletur den 27. maj med pæn tilslutning.

Vi holdt en vejfest den 23. august – vejret var med os, og tilslutningen var stor.

Tak til jer, der arrangerede. Og så fylder vi i år 80 år den 15. juli. Om der skal holdes fest, tager vi under eventuelt.

10. Fastelavn

I søndags havde vi igen et flot fastelavnsarrangement under Meretes gode ledelse – tak for det.

11. Dyrelivet

Vi har heldigvis ikke hørt om rotter i det forløbne år.

Konstaterer I rotter, vil jeg gerne have besked og husk at give kommunen besked – det gøres let på hjemmesiden.

12. Vedligeholdelse af grusrabatter

Det kniber med at holde grusrabatterne rene for ukrudt nogen steder.

Hvis vi lader rabatterne gro til, vil deres evne til at bortlede vand blive forringet, og ukrudtet vil efterhånden nedbryde vejbelægningen, som det f.eks. sker på stisystemerne i strandparken.

Husk på, at vi ikke har et vejafvandingssystem, men kun rabatter, som trækker vandet rimeligt godt.

Grundejerforeningen har gentagne gange på generalforsamlinger vedtaget, at grusrabatterne skal renholdes for ukrudt – dels for ikke at ødelægge vejene, dels af æstetiske grunde.

Bestyrelsen har imidlertid accepteret, at rabatten på Saltøvej ud mod Strandparken udlægges med græs, dog kun, hvis en stribe på ca. 25cm ind mod vejbelægningen holdes ren for græs og ukrudt, således at vejbelægningen ikke skades. Den resterende rabat skal slås med plæneklipper. Desværre overholdes aftalen ikke.

Der er ingen lovgivningsmæssige regler for, hvordan grusarealer skal renholdes – det er der kun for arealer med fast belægning.

4

Det er derfor grundejerforeningens medlemmer, der skal blive enige om, hvilken standard der skal holdes.

I bestyrelsen mener vi, at på

 Valløvej skal grusrabatterne holdes rene for ukrudt

 Saltøvej skal rabatten ind mod husene holdes ren for ukrudt. I rabatten mod Strandparken skal en stribe på ca. 25cm bredde ind mod vejbelægningen holdes ren for ukrudt, således at vejbelægningen ikke skades. Den resterende rabat skal slås med plæneklipper.

Formanden afsluttede sin beretning med en tak til alle, der har bidraget til arbejdet og sammenholdet i grundejerforeningen.

Kommentarer til formandens beretning:

Der var mange tilkendegivelse om, at man gerne ser en fugletur arrangeret igen i år.

For så vidt angår renholdelse af grusrabatterne anførte Michael Skau Grosen, at det er noget provokerende ikke mindst for beboerne på Sandvejen at have været med til at betale for vejbelægningen på Valløvej og Saltøvej – uden at have direkte gavn af vejbelægningen – når man så efterfølgende kan konstatere, at nogle grundejere på de to veje ikke renholder grusrabatterne, hvilket igen kan medføre yderligere udgifter - også for Sandvejsbeboerne.

Der var enighed om, at grusrabatterne skal holdes rene, at vand på vejene bør skal søges afledt ved at grave ”render” til grusrabatterne, og at bestyrelsen tager direkte kontakt til de grundejere, som ikke renholder deres grusrabatter.

Dirigenten konstaterede herefter, at beretningen og den efterfølgende debat var taget til efterretning.

Ad pkt. 4. Godkendelse af årsregnskab.

Michael omdelte regnskabet for 2013. Michael gennemgik regnskabet og oplyste i den forbindelse bl.a., at grundejerforeningens bankkonto efter bestyrelsens beslutning var flyttet fra Danske Bank til BRF/Jyske Bank, fordi Danske Bank nu opkræver gebyr, hvilket Jyske Bank ikke gør. Hverken Danske Bank eller Jyske Bank forrenter grundejerforeningens midler. Jørgen foreslog, at man undersøger andre banker med henblik på også at få forrentet vores kapital.

Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt med en enkelt mindre ændring.

Ad pkt. 5. Behandling af forslag fra bestyrelsen.

Der var ingen forslag til behandling.

Ad pkt. 6. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne.

Der var ingen forslag til behandling.

Ad pkt. 7. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for næste regnskabsår.

Michael gennemgik budgettet for 2015. Budgettet blev godkendt med en enkelt mindre ændring. Det blev vedtaget uændret kontingent for 2015.

5

Ad pkt. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleant og hvert andet år revisor.

På valg var næstformand Tamer Topcu og kasserer Michael Skau Grosen. Tamer og Michael blev genvalgt for en 2-årig periode ved fredsvalg som henholdsvis næstformand og kasserer. Peter Hvidberg blev genvalgt som suppleant for en 1-årig periode ved fredsvalg. Revisor var ikke på valg.

Ad pkt. 9. Eventuelt.

Ole oplyste, at vores grundejerforening som bekendt bliver 80 år den 15. juli 2014.

Der var enighed om at afholde en jubilæumsfest. Der blev nedsat et festudvalg bestående af Lasse, Terese, Jytte, Merete og Martin. Lasse tilbød at stille op med et sit orkester. Festudvalget beslutter, hvordan festen skal afvikles og hvornår.

Generalforsamlingen blev herefter afsluttet.

Ole orienterede dernæst om forskellige forhold af generel interesse vedr. nærområdet, herunder om arbejdet i Agenda 21 rådet, der beskæftiger sig med bæredygtige og grønne tiltag i området, om klimatilpasningsplanen, som der er borgermøde om den 25. marts, om udløbsbygværket på Saltøvej og den kommende pumpe ved Store Vejleå - ikke langt fra udløbsbygværket -, om den vedtagne plejeplan for Ishøj – Vallensbæk Strandenge, om den vedtagne lokalplan Vallensbæk Strandvej og om en eventuel omlægning af Store Vejleå uden om søerne.

Lasse orienterede herudover om den privatalarm, som han har fået installeret i sit hus. Alarmen er relativ billig og fungeret meget fint. Der kan læses yderligere på nettet under ”Sikkert hjem” – men medlemmerne er også velkomne til at tage kontakt direkte til Lasse for yderligere information.

Mødet hævet.

…………………………………… ………………………………………….

Formand Ole Bertelsen Dirigent Peter Løgstrup

Last Updated (Monday, 11 January 2016 13:31)

 

festtale ved foreningens 75 års jubilæum i 2009

Tale ved Grundejerforeningen Vallensbæk Strandlods 75 års jubilæum

At blive 75 år er en god anledning til at holde en fest for at fejre os selv.

Vi er faktisk Vallensbæk kommunes ældste grundejerforening.

Vi lagde ud med en sejltur i formiddags med 65 deltagere og nu er vi 46 til festmiddag.

Når man lige husker at vi kun er 28 husstande i foreningen – ja, så er det et rigtigt flot fremmøde.

Det skal I have tak for – så er det en fornøjelse at være med til at arrangere en fest når interessen er stor.

Og hvis det så også lige tages med at det er tinglyst på ejendommene, at vi har pligt til at være medlem af grundejerforeningen – ja så er det jo ikke lige en selvfølge at der kommer et godt fællesskab ud af det.

Derfor synes jeg, at den store tilslutning til dagens arrangementer er endnu mere imponerende – jeg tager det som udtryk for at vi har det godt sammen og at vi har viljen til et godt sammenhold.

Foreningen blev stiftet i 1934 og jeg har studeret historien ved at  læse lidt i de gamle protokoller fra generalforsamlingerne og bestyrelsesmøderne – de er håndskrevne frem til år 2000 og traditionen var at referatet fra den forrige generalforsamling blev læst op på generalforsamlingen det næste år. Det har vi lavet om på indenfor de seneste år i disse elektroniske tider, således at referatet nu kommer ud, mens man kan huske hvad der blev besluttet.

I sommerhalvåret blev møderne holdt her i Vallensbæk ( det var jo en sommerhusforening), men i vinterhalvåret var det typisk på ” Rossini” i Valby – lyder som et værtshus.

Foreningens formål var og er ” At varetage medlemmernes interesser i fælles anliggender”.

Foreningens fælles arealer er Valløvej og Saltøvej samt arealet mod strandparken kaldet forstranden og vejene har derfor fyldt meget i foreningens historie. Så nu får I en beretning om huller i vejene, gadebelysning etc – nej , I skal nok slippe.

Foreningen blev som sagt stiftet i 1934 den 15. Juli. Kontingentet var 1kr/måned – blev kort efter ændret til 1,5kr til vejfonden og 50 øre i kontingent.

Der må i forvejen have ligget nogle sommerhuse på lejet grund – der er f. eks. en tinglyst ret til en bådebro fra 1918.

Da så Store Vejlegård ved enkefrue Ørum vil udstykke og sælge grundene bliver der grundlag for at stifte en grundejerforening med navnet ”Parcelforeningen Vallensbæk Strandlod”. Det var en sommerhus forening og der måtte kun bygges sommerhuse.

Af medlemsfortegnelsen ses at det mest var folk fra Valby og Vesterbro, der købte grund – det var indenfor cykelafstand.

Forhandlingerne om betingelserne for grundkøbene var besværlige og tog lang tid – diverse sagførere var indblandet. Først i 1938 – 4 år senere – handles de første grunde.

Problemerne var især

· Hvem skulle betale for vejanlæggene – det blev parcelforeningen, men efter sognerådets tilladelse var det godt nok med slaggeveje. Der måtte ikke bygges på grundene før veje, vand- og kloakledninger er godkendt af kommunen. Vallensbæk Strands Vandværk blev oprettet dengang. Inden da var der kun en brønd med vand med så stort et saltindhold at det var udrikkeligt.

· Brugsretten til forstranden – der var jo ikke nogen strandpark dengang så man var bekymret for om hele baglandets beboere skulle komme på stranden og det fredede areal ved Store Vejle å´s udløb. Foreningen får bade- og opholdsret til stranden ud for det der svarer til Saltøvejs længde.

· Det kan aflæses af bestyrelsesmødereferaterne at bølgerne har gået højt ind imellem. F.eks. melder en lærerinde Johanne Jensen sig ud af foreningen, idet hun ikke er enig i vilkårene for køb af grundene. ( Man var ikke medlemspligtig før man havde købt en grund). Johanne Jensen ville i øvrigt forære sin grund til Arbejdernes Oplysningsforbund  til ferieformål og det giver bekymringer om der nu kommer arbejdsløse mænd. Det ender med at det bliver aftalt, at det skal være for 2 arbejdsløse familier eller for enlige mødre med børn ( men så vidt jeg kan se bliver det slet ikke til noget)

Dengang afholdt man 2 årlige generalforsamlinger – ændres i 1943 til 1 årlig.

I 1942 vedtages navnene Saltøvej og Valløvej.

Spørgsmålet om anlæg af veje fyldte meget under 2. Verdenskrig. Og kontingentrestancerne var store. Der blev kørt en del brokker på vejene. Endelig i 1948 blev vejene udført med græsrabatter til en pris af 23.000kr og det endte med at foreningen lånte pengene af fru Ørum, som man havde købt jorden af  - 5% i rente. Men foreningen var ikke tilfreds med entreprenøren og det endte med en voldgiftssag.

Der var også problemer med oversvømmelser og i 1942 blev der fremsat forslag om at bygge en dæmning bag stranden og langs åen samt at installere en Ellehammer vandløfter og så ville man ansøge om at få arbejdet udført som nødhjælpsarbejde. Det blev ikke til noget dengang, men dæmningen er i dag faktisk en del af strandparkprojektet med top i 2,5m.

Lige efter krigen begynder man at betale et bidrag til en bådebro fælles med nabogrundejerforeningen. Hvornår bådebroen bliver etableret er lidt uvist, men det må være kort tid derefter.

Sidst i 40érne kommer der elforsyning.

I 1950går bestyrelsesarbejdet i stå og medlemmerne i foreningen indkalder til ekstraordinær generalforsamling i 1952. De væsentligste problemer er

· Mosehullet – fungerer som losseplads ( placeret hvor ??)

· Pligtarbejde – der er for mange medlemmer, der skulker

· Forstranden – ønske om rensning og beplantning. Sandvejens forlængelse virker som høfde og skaber yderligere forurening.

· Vejvedligeholdelse – der kom den igen, det er det evigt tilbagevendende    punkt

· Øen og broen – teltslagning og jagt drøftes

En lille pudsighed – når en beslutning ikke kun vedtages på en ordinær generalforsamling på grund af for få fremmødte, ja så afholdt man en ekstraordinær generalforsamling i forlængelse af den ordinære. Holdningen var den at de, der ikke var mødt var enig i bestyrelsens forslag !!!!

I 1953 var der et møde med Store Vejlegård i anledning af at Store Vejlegård som ejer af forstranden skal deltage i vedligeholdelsen af Saltøvej. Det ender med et lille bidrag til vedligeholdelsen, men renholdelsen vil man ikke have med at gøre. Store Vejlegård lover også at færdiggøre forstranden med cyklstativer og beplantning. Parkerede biler skal henvises til Sandvejen ligesom i dag.

Man skal huske på at der hvor Arken i dag ligger var der en sandrevle kaldet sandøen med gode badeforhold og adgangen hertil var vel blandt andet fra forstranden.

I 1954 overgår bådebroen til kommunen og den placeres i forlængelse af Sandvejen.

I 50 erne og 60 erne sker der ikke så meget. Møderne handler om vedligeholdelse af vejene, om bådebroen og om bekymringen om at blive overrendt af for mange mennesker på forstranden.

25 års jubilæet i 1959 fejres ved at man afslutter generalforsamlingen med at udbringe en skål for foreningen.

I 1961 oprettes en fællesrepræsentation for grundejerforeningerne  i Vallensbæk, som skal tage sig af fælles problemer som renovation, belysning, vej- og kloakforhold.

Det fremgår af referaterne at der er nogle fastboende selvom dette ikke er lovligt.

I 1963 / 64 sker der en regulering af forstranden og broen over åen udføres – den står der endnu.

I perioden 1969 – 1972 er der åbenbart ingen generalforsamlinger, men i 70’erne rykker det. Det er også her nogle af de nuværende beboeres navne begynder at optræde som Vagn Mortensen, der var mangeårig formand i perioden, hvor store ændringer skete, Jørgen Nielsen, Leif Thygesen.

I 1974 vedtages byplanvedtægten, der tillader helårsbeboelse og det er starten til den bebyggelse , som vi har i dag.

I 1976 kloakeres Valløvej og Saltøvej og man kan fornemme at der har været en vældig byggeaktivitet med trængsel på vejene. Der må have været et byggeboom dengang – en slags nybyggerstemning ??

I 1970 ’erne får vi også matrikuleret forstranden som foreningens ejendom – forstranden er lige så stille gået fra noget vi havde brugsret til, til at blive vores ejendom.

I 1977 påbegyndes Køge Bugt Strandpark projektet og det giver en masse problemer med sejlads i anlægsperioden.

Hertil kommer at den tinglyste ret til en bådebro i forlængelse af Sandvejen ikke respekteres, men som det fremgår flere steder kan vi ikke både forvente at få en masse nye muligheder og samtidigt fastholde alt eksisterende – så vi mister retten til bådebroen. ( For mig, der er kommet til meget senere ser de fundne løsninger meget fornuftige ud ) . Det bliver en lang sag, som først afsluttes i 1989 med at foreningen må opgive at få en bådebro.

Langt størsteparten af helårshusene er bygget i 70érne og 80érne og i dag er der ikke flere sommerhuse i vores forening – der ligger endnu et enkelt på Sandvejen.

I 1984 holdes en stor 50 års jubilæumsfest – det er første gang, et jubilæum fejres med en fest. Men så kommer jubilæerne også – 60 år i 1994, stor succes – 70 år i 2004, også stor succes.

Kontingentet hæves i 1985 fra 100kr til 225kr og det var først i år at vi forhøjede kontingentet til 300kr med virkning fra 2010.

I 1986 ændres vedtægterne til 2 stemmer pr. parcel, som det også er i dag – det var vel i ligestillingens navn formoder jeg og fordi en del parceller har 2 ejere.

Der er ikke så meget at sige om tiden derefter. Vi har fået naturgas, kabel TV og selv gadebelysningsproblemet er blevet løst.

Senest en overfladebehandling af vores veje, som takket være alle de kubikmeter grus tidligere bestyrelser har kørt i vejene, ser ud til at holde uden sænkninger.

Pionertiden er for længst slut og nu handler det om drift- og vedligeholdelse af det bestående.

Et generationsskifte er i gang – familier med børn kommer til og det er dejligt at se.

Grundejerforeningens rolle er selvfølgelig fortsat at varetage medlemmernes fælles interesser – men måske bliver de mere af social art i fremtiden nu hvor vi har løst alle de materielle problemer.

På den anden side ændrer verdenen sig hele tiden så vi må være omstillingsparate. En havstigning på 1-2 meter indenfor de næste 100 år er meget sandsynlig.

Vi kan jo så bare forhøje diget, men vi kunne måske også opstille en vindmølle eller en masse solpaneler på forstranden og give vores bidrag til CO2 reduktionen.

Det er da værd at overveje.

 

Skal vi ikke udbringe et trefoldigt leve for Vallensbæk kommunes ældste grundejerforening og håbe at den lever længe endnu.

 

Interview med Mogens Jacobsen -- 66 år som strandlodder

Tilbageblik ved Strandloddens 75-års jubilæum:

En strandlodder

krydser sit spor

For 66 år siden kom en stor københavnerdreng første gang til de ubeboede strandenge ved Vallensbæk Strand.

Nu har Mogens Jacobsen rundet de 80 år og fortæller her om oplevelser fra dengang, Strandlodden skød op af jorden som et landligt Klondike, hjemsøgt af cyklister fra stenbroen, en vandladende sognerod og en meget gæstfri dame.

Mogens Jacobsen pakker sit habengut sammen efter et langt liv på Saltøvej.

(Foto: Jette Rosenkilde)

Interview ved Alex Frank Larsen (Saltøvej 10)

F

Å har fulgt med i Strandloddens historie og udvikling som Mogens Jacobsen.

Indtil dette forår har han boet langt det meste af livet på Saltøvej 16, som nærmeste nabo til Store Vejleå og omliggende strandenge. Her kom han til som stor dreng og blev en veritabel nybygger. Her opførte han sine huse, her stiftede han familie med Gudrun, og her voksede døtrene Mette og Malene op.

Bortset fra arbejdet som udlært karetmager og siden museumsbetjent med langvarige udsendelser til arkæologiske udgravninger for Nationalmuseet i blandt andet Syrien, Schweiz, Samsø og det meste af Jylland, har handymanden Mogens været at finde på sit frodige stykke jord, altid i aktivitet i fri luft eller i hans hyggelige værksteder fyldt med alskens håndværktøj og finurlige klenodier.

Nu er han flyttet i seniorlejlighed i Rønnebækhus, men i forbindelse med 75-års jubilæet i Grundejerforeningen Vallensbæk Strandlod har Mogens indvilget i at se tilbage på sine mange år i området og fortælle os andre om den forvandling, der er sket:

J

a, siger Mogens, mens han lader blikket vandre ud over forstranden. Vi starter i oktober 1943. Da cykler vi en tur, mine forældre og jeg, og lander så herude, hvor der står et skilt oppe på Bækkeskovvej med ’Grunde til salg’. Det var Store Vejlegårds udstykning og en Nilaus Olsen, der stod for det. Han havde salgskontor på Bækkeskovvej. Mor kører derhen på kontoret, og far og jeg kører ned ad Sandvejen, som var kranset af birketræer dengang, og så her hen ad Saltøvej, der var en slags markvej, hvor der ti meter ude var strand og vand, godt nok fladvandet. Så kører vi hen og kigger, og dér på hjørnet siger far: ”Her ligger den. Det er dén grund vi skal ha’.”

Nå, siger jeg så – jeg var 15 år på det tidspunkt. Mor kommer cyklende bagefter, og vi kigger på det her sted og bliver enige. Der var ikke noget hus. Der havde været en sporvogn, som var opstablet på sådan nogle cementklodser, som stadigvæk stod med nogle rosenbuske omkring, det var alt.

- Hvordan så området ud?

Det er faktisk som at se forstranden. Ingen træer, ingen hegn, et par skure, sådan lidt western-agtigt. Der lå et par relativt gode huse på Valløvej, men ellers ingenting. Nogle slog bare et telt op eller de der halmmåtter, som man binder om træerne for at skåne dem mod salt om vinteren. Så lagde de en presenning over som tag og boede der om sommeren.

Det musikalske hus

- Hvem var det, som købte grunde her?

Ganske almindelige folk. Fængselsbetjente, taxachauffører – jævne almindelige mennesker, der ville ud fra byen om sommeren. Der var ikke noget spekulation i det.

- Du blev selv karetmager. Så tænker man på noget med heste?

Så frodigt var der allerede i påsken i Jacobsens have

(Foto: Jette Rosenkilde)

Ja, men vi ombyggede biler til taxaer. Cadillac, Plymouth, Dodge og den slags, under krigen selvfølgelig med gasgenerator. Min mester fornemmede dér i ’43, at nu kunne han

godt tage en læredreng, for tyskerne var ved at tabe pusten ovre ved Stalingrad, så han troede, krigen snart sluttede, og så ville der komme en opblomstring. Derfor fik jeg lærepladsen.

- Hvem var jeres naboer her i området?

I nr. 14 lå der et ret så forfaldent skur, der var ejet af en hr. Soldat – han var sådan en spjældskraber, som man kaldte det. Han kunne lidt af hvert. Han havde en Harley Davidson

- Spjældskraber, siger du. Kom han i fængsel?

Næh, nej. Han kunne rense skorstene og spjæld og lave småreparationer og den slags. Han havde en kone, som var ret så kraftig, og hun sad i sidevognen på denne her Harley Davidson, når han drejede ind på grunden, helt op til huset, hvor hun kravlede ud og ind i huset, og derefter så vi ikke mere til hende – hun var genert.

’Toms Hytte’ lå på Saltøvej 4, en lille pudset affære, og på hjørnet af Sandvejen i nr. 2 boede Gøtsche i det, som vi kaldte musiktribunen. Det var en gammel tribune, de havde fået kørt herned, for på det tidspunkt måtte du ikke bygge noget. Der var byggeforbud, og du kunne ikke købe materialer.

Her på nr. 10 var der Henriksen, der havde et lille sommerhus, som han udbyggede med brædder af Ford-kasser fra Fords samlefabrik i Sydhavnen. Og for hver gang han havde sat to-tre brædder op, skyndte han sig at male dem over, for at man ikke skulle se det. Efterhånden blev det faktisk et ret godt hus.

Ved siden af i nr. 12, hvor Vagn og Elin nu bor, var der en enkefrue, der overtog det efter en Falckmand. Et lillebitte hus, der lå så lavt, at vi om vinteren kunne løbe på skøjter, fordi der lå vand.

Forbudt at bo

- Hvis man ikke måtte bygge, hvad måtte man så?

Ikke noget. Man måtte flytte noget ned, som for eksempel musiktribunen, eller som far og mor, der flyttede et gammelt sommerhus inde fra Sydhavnen med ’Lille Falck’ fra Amager. De satte det op på nogle høje pinde, som alle grinede af og spurgte ’hva faen, ska det være en skyskraber?’ Men mor havde jo snakket med åmanden – ham der gik og slog græsset – og hun havde fået færten af, at vandet steg en gang imellem, så det ville hun sikre sig imod.

- Det var ikke, fordi man ikke måtte grave noget ned i grunden?

Nej. Man kunne sætte tingene, som man ville.

- Men det lyder mærkeligt, at man ikke måtte bygge, men godt slæbe gamle materialer ned og sætte dem op?

Ja. Som nu den musiktribune, der jo så herrens ud, men det måtte man godt.

- Måtte man bo her?

Nej, det var forbudt. Det var udelukkende en sommerfornøjelse. Omme på den anden side, på Valløvej, der også var en markvej, boede Jensen lige bagved os. Han var formand for grundejerforeningen og havde overtaget det gamle bibliotek inde fra Frederiksberg, et træhus, som han havde flyttet ned og sat på pinde. Han var meget durkdreven, for vi undrede os over, at han altid sad med ryggen til inde i stuen. Der var jo ingen bevoksning overhovedet – så hvorfor sidde med ryggen ud til vejen? Så fandt min mor ud af, at han havde sat et stort spejl op på den anden side, så han kunne se alt, hvad der foregik.

Tang i jorden

- Ingen bevoksning? Var der ingen træer eller buske?

Nej. Fuldstændig bart. Der boede en derovre, som vi kaldte Rævejægeren, og på generalforsamlinger sagde han altid ’Der er sgu ikke noget, der kan gro hernede. Enten går det ud, eller også æder musene det.’ Men mor gik i gang med at grave og vende jorden og hente tang nede ved stranden for ligesom at jordforbedre grunden. Vi fik også plantet en del.

- Var området sumpet?

Nej, det var en strandeng, der havde været brugt som græsningsarealer.

- Hvorfor faldt din far lige for dette sted?

Jeg ved det ikke, men han var ikke i tvivl, da han så stedet. Det var meget sjovt, at ovre på Tårnborgvej var der fire familier, som boede i den samme ejendom som os inde i København, men det var vi ikke klar over. Det var et rent tilfælde.

Det var især naturen, som tiltalte min far. Som han sagde: Når folk kom herned, sagde de: Ih, hvor er der dejligt, men det må vi kunne lave bedre end Vorherre, og så begyndte de at lave om på det hele. Så hældte de en masse jord på stranden for at fylde op osv., men dér tog nogen jo røven på grundejerforeningen, for ham, der skulle af med lerjorden, lod det bare ligge på stranden og kørte sin vej.

- Smed de jorden ud i vandet?

Ja. Man gjorde den fejl, at man lagde nogle betonringe ud i vandet og fyldte dem op som en slags bro. Så samlede tangen sig, så det lugtede, og derfor fyldte man mere jord på, men det blev aldrig rigtig jævnet ud før senere. Det var lidt Klondike.

Værdistigning

- Hvad kostede grunden?

Vi skulle jo blive enige om prisen med sagfører Johannes Kroner og Nilaus. Mor spurgte, hvad prisen skulle være. Ja, sagde Nilaus, nu skulle man jo tage i betragtning, at der var jagtret og fiskeret og så beliggenheden, så han syntes jo, at 3.000 kroner ville være passende. Grundens nominelle værdi var 1.500 kroner, så mor sagde, at det var da lidt højt – ja, men det var prisen. Okay, sagde hun, men så må sælger påtage sig udgiften for den grundværdistigningsskyld, som ville komme i løbet af de kommende ti år – så er min søn så gammel, at han selv kan klare sig. Den udgift må sælger påtage sig. Nej nej, lille frue, det kunne man ikke. Nå, men det er altså betingelserne, sagde mor. De sad lidt og tyggede på den og - nå ja, de måtte så æde den. Og da de ti år var gået, gik jeg op og hentede 1.600 kroner, så grunden har altså kostet 1.400 kroner. Og nu snakker vi om millioner i dag, det er jo helt forrygende.

- Hvor kom I fra i København

Edvard Stormsvej ved siden af brandstationen i Sydhavnen. Dér var vi flyttet til, for at far med sit dårlige bentøj kunne være nærmere ved arbejdet ved statsbanernes centralværksted.

- Hvordan kom I til Vallensbæk?

På cykel. Det var jo under krigen, og jeg var i lære som karetmager på Finsensvej. På værkstedet var der en, der hed Lindahl. Han lavede cykeltaxaer med krydsfiner, hvor han sad foran med to stænger. Han havde også lavet en cykeltaxa og sat en sofa i, og den lånte jeg. Så satte jeg far op og cyklede ham og al bagagen herned, mens mor fulgte med på sin almindelige cykel. Vi kørte ud lørdag kl. 17, når jeg havde fejet værkstedet og var kommet fra arbejde, og så hjem til byen igen søndag aften.

- Så I var her kun i weekender?

Ja og i sommerferien.

Badestrand ved åen

- Du sagde, at sælgeren talte om jagtret og fiskeret. Havde det noget på sig?

Ja, for dengang gik laksen jo op om efteråret i Vejleå. Ja, der var faktisk en sandstrand dér hvor åen slår en bue – lige ved sagførerens grund (Løgstrup, red.). Dér kunne man bade i det klareste rene vand. Men så kom Litex (fabrik, der omdannede tang til husblas, red.). De lossede alt deres skidt ud, og en morgen kom min mor farende, fordi der lå masser af laks med bugen i vejret og var døde af forurening.

- Men indtil da kunne I bade i åen?

Ja. Men vi havde også vore joller liggende, så vi kunne stage ud i Køge Bugt og bade ovre fra Sandøen. Under krigen var der stoppet for sandsugning, så Sandøen var vokset sig stor og stærk. Man måtte ikke sejle med både for tyskerne, fordi folk jo flygtede til Sverige. Men efter krigen begyndte man igen at hente sand, og så forsvandt øen mere og mere.

- Hvad gjorde man med sandet?

Sejlede det ind til Hvidovre Mørtelværk og til Nielsens grusplads ved Langebro. Dengang var Sandøen jo et skønt badested, og det kunne være udviklet på en helt anden måde end det halløj dér.

- Du mener Strandparken?

Ja. Da hele den diskussion gik i gang om alle de fortræffeligheder, der skulle komme, hed det sig, at der bare skulle laves nogle toiletbygninger og iskagehuse og ikke mere. Men aldrig så snart var det færdigt, så bankede de den ene ’herregård’ op efter den anden, og det var ikke meningen med det fra starten. Men der var åbenbart en skjult dagsorden.

Sogneroden ud af busken

- I 1943 må det være et sogneråd, der stod i spidsen for sognet eller kommunen?

Ja, det hed vel kommune også dengang, men der var et sogneråd med slagter Rasmussen som sognerådsformand, og senere ham Poul Hansen, der blev borgmester - han har ødelagt meget. Der var tre slagtere, som var pot og pande. Jeg kan huske, at slagter Rasmussen havde for vane, når han gik tur her i området, så skulle han tisse, og det skulle foregå nede på hjørnet ved os, så vores navr-hæk dér var altid gul. Det irriterede mor, så hun gjorde sig klar en dag, hvor far spejdede og sagde: nu kommer han, nu kommer han! Og hun – fat i hæksaksen, og lige som slagter Rasmussen står og er ved at trække blankt, så springer hun frem fra busken og klapper saksen sammen – klaps! så han falder bagover af forskrækkelse og pisser i bukserne. Nej, hvor blev han tosset! Herefter holdt sognerådsformanden op med sine julelege ved vores hæk, men mor blev selvfølgelig ikke særlig populær.

- Du talte om et Klondike-område her?

Ja, i ordets bedste betydning. Det var ikke sådan, at - altså inde hos Soldat var ét stort rod. Han var sød og rar og flink, men det rodede. Det gjorde der også mange andre steder. Så var der de år, da Vagn (Bruun Mortensen, red.) blev formand, da gik det lidt mere rimeligt for sig.

- Var der elektricitet i 1943?

Nej, der var petroleumslys. Vi fik strøm ind i ’52. Jeg tør ikke sige, om Steenberg derovre på Valløvej havde strøm. Han var entreprenør – jo, der var vist master, men vi brugte petroleum. I 1963 river vi det gamle sommerhus ned og bygger det hus, der ligger nede ved hegnet, og så bliver der lagt strøm ind. Der boede Andersens bagved os. Han var maskinmester på sukkerfabrikkerne og var så venlig at trække en ledning fra sig ind til os.

De første beboere

- Hvornår flyttede I hertil?

I 1952 kom jeg til skade med min hånd på arbejdet og var ved at forfalde til druk, men så siger min far: Jeg synes, du skulle tage og bygge dig et lille hus hernede og så bruge tiden på noget fornuftigt. Så søgte jeg i ’52 om at bygge et sommerhus, men fik at vide, at der ikke var tilladelse til at bo her hele året. Det sprang jeg op og faldt ned på, og så lavede jeg i første omgang et hus på 50 kvadratmeter, hvor jeg boede. Så blev jeg småforlovet, og vi byggede til, og da jeg i begyndelsen af 60’erne indledte mere fast forbindelse med Gudrun, og vi fik Mette i 68 og Malene i 74, hvor det blev lidt for småt, så ville vi gerne bygge til. Det kunne vi også få lov til, på den betingelse at det skulle opfylde de gældende krav til isolering og fundering osv.

- Havde I boet illegalt indtil da?

Ja, det kan du godt sige, men vi var jo accepteret, fordi både Mette og Malene fik jo skolegang i kommunen. Vi havde ingen ubehageligheder. Så længe vi betalte vores skat, var der ingen problemer. Jeg kan huske, at da man gik over til kildeskat – det var i ’67 – ventede vi jo Mette, og da hed det sig, at man kunne få sidste års skat eftergivet, men der var lukket for os.

- Fordi I boede her?

Ja, det fornemmede jeg, da jeg var oppe at snakke med pantefogeden.

En selskabelig dame

- Hvordan var kontakten med andre i området.

Vi talte da sammen, men ellers passede enhver sit. Især hende damen, der havde grunden, hvor du og Jette nu bor. Der var jo ret livligt hos hende.

- Hvordan? Med fest i gaden eller hvad?

Mest hvad. Hun var speciel og ret selskabelig, eller hvad man skal kalde det.

- Siger du, der var ’bordel’ på Saltøvej?

Ja, man tror, det er løgn, men det var det faktisk.

- Hvordan kunne man vide det?

Jamen altså, hvorfor kommer der striber af taxaer fra klokken to om natten og senere – sømænd og sådan? Hun var klædt som en letlevende dame og opførte sig sådan – der var ikke noget at tage fejl af.

- Hvor vidste folk det fra?

Jamen sådan noget rygtes jo.

- Boede hun hernede hele året?

Ja, hun boede hernede. Huset var jo ret godt.

- Men du var den første der flyttede herned for at bo?

Ja. Bagved Flerons kom så ’Mælkemanden’ på Valløvej 15. Det var nogen, der havde firmaet ”Bedre Brugte Møbler”, som det hed. Så boede der en snedker Jørgensen på Tranekærvej og et par stykker på Sandvejen, men ellers ingen andre, så de første år var der jo fuldstændig dødt uden for sommertiden.

Formand mod sin vilje

- Gik man op i grundejerforeningen?

Egentlig ikke. Det var mere et spørgsmål om at få øl og kaffe til møderne. Dengang foregik alle generalforsamlinger oppe på Den Røde.

- Man havde både Den Røde og Den Grønne?

Ja. Den Grønne var en sommer-danserestaurant af træ på Køgevej, hvor der var bjælkehytter, som man kunne leje for sommeren. Den Røde var mere et sted, hvor man sad og kævede den – huset var i røde mursten og står der endnu ved frakørslen til Vallensbæk Havn

- Hvad diskuterede man i foreningen?

Vejene. Sladder – når den ene var sur på den anden. Nogle gik meget op i det med højden på skel og hække, efterhånden som de voksede op. Jeg syntes, det var lidt af en børnehave. Jeg ved ikke, hvordan det foregår i dag. Formanden hed Jensen og var en strid banan. Han fik jo valgt mig ind som formand for grundejerforeningen på et tidspunkt for at lukke kæften på min mor.

- Hvorfor?

Jamen det var fordi på generalforsamlingerne spurgte mor jo ind til ting, som irriterede Jensen. Han kørte det hele som sådan et one-man show. Det var Soldat, der var kasserer, men de andre i bestyrelsen var Jensens håndgangne mænd. På et tidspunkt foreslog Jensen, at jeg kunne overtage tjansen, og så blev jeg valgt. Jeg kan ikke huske, hvad år det var, det må stå i de der forhandlingsprotokoller. Jeg var vel 27-28-29 år. Jeg var slet ikke minded for det der. Det var simpelthen ren chikane.

- Mod din mor?

Ja.

- Var hun en skrap dame?

Ja, hun var ret skrap, så hun gik hårdt til dem.

- Var det de samme problemer, man sloges med som senere – vejene?

Ja, vejene og hækkene, ukrudt – det er sådan den gentagende succes. Men man passede ellers sig selv.

Oversvømmelser

- Var der interesse for at ændre området til helårsbeboelse?

Ikke umiddelbart. Man var lidt skeptisk over for det der med en strandpark. Men da Thygesens kom ind - og Poul og Merete, Conny og Jørgen – da var det ligesom, der kom mere fremdrift i det, end da vi gamle gik og nussede med det. Der sker jo først noget i 70’erne. Så kommer kloakeringen i 1974-75. Jeg husker, hvordan en oversvømmelse fik hele byggeriet af regnvandsanlægget ved åen til at brase sammen, så det flød overalt med brædder og byggematerialer.

- Hvorfor tog det så lang tid at få helårstilladelse?

Det ved jeg såmænd ikke. Jeg holdt selv lavt blus for ikke at blive bemærket, og jeg ved egentlig ikke, hvor stor interessen var hos andre. Poul Hansen var jo primus motor i det dér strandparkshalløj, og der så man så muligheden for at blive fri for oversvømmelser, når det kom.

- Havde I mange oversvømmelser?

Ja, det var ret tit. I 1967, 1971 – det var sådan med fire-fem års mellemrum. Det var gerne, når vinden havde stået nordøst et stykke tid og ligesom presset vandet tilbage, så kom det med fuldt tryk op igennem. Så gik det stærkt. Jeg kan huske en gang, hvor jeg stod og kiggede over mod åen, og der kom en sværm af små mus løbende og sprang op i hækken. Så gik jeg og samlede dem sammen, 20-30 stykker i et akvarium, og vores kat Michael var meget interesseret, han kredsede rundt om akvariet. Da jeg så lukkede musene ud dagen efter, sad Michael og gloede på mig, som om han tænkte: hvad pokker er det du laver, mand? Åmanden havde fortalt mor om disse oversvømmelser, og han kunne lige præcis sige, hvor højt vandet skulle stå, før det gik over Køgevejen.

Udvikling i spring

- Hvad var åmanden?

Det var ham, der sørgede for at slå bevoksningen i åen, så udløbet ikke blev forhindret. Han var en lille kroget mand, der boede oppe på Bækkeskovvej.

- Hvad brugte man åen til?

Det var afløb oppe fra søerne, Sengeløse og hele det område. Dengang kunne laksen jo gyde deroppe, indtil det blev forurenet.

- Hvad brugte man så engen til?

Til græsning af kreaturer. Der boede en lille mand oppe ved Avnsøvej, der havde to heste, som de gik og flyttede hernede. Oprindelig var strandområdet jo græsning for Store Vejlegård, der lå, hvor de nu har bygget Amalieparken modsat bageren på Vejlegårdsvej. Ja, det var egentlig mærkeligt, at Lille Vejlegård, der lå i Ishøj, var langt større end Store Vejlegård, som fru Ørum havde. Det var hende, der stykkede ud hernede, hvor hun havde entreret med Nilaus Olsen. Vi plejede at cykle op og købe æg på en anden gård ved Torslunde, men så en dag var vejen pludselig afspærret, fordi de anlagde Ringvejen og Stationsvej osv. Det gik jo så hylende stærkt.

Det er meget underligt, som det er gået. På et tidspunkt regnede man jo med, at udviklingen ville ske hernede omkring Køgevejen. Der var Handelsbanken, Den Danske Bank, sparekasse, slagtere, købmand, frisør, grønthandler Stryhn, Brugsen, møbelhandler, hvor cykelhandleren er nu – men så rykkede det hele jo, da man lavede centret. Busserne fra København drejede oprindeligt fra Køgevejen ind på holdepladsen, der lå på Bækkeskovvej ved Brugsen og købmanden.

Tilbageblik

- Fra 1943 til i dag, det er næsten 66 år, langt den største del af dit liv. Hvordan har det været?

Det har været rart. Jeg kan bare ikke forstå, hvor alle de år er blevet af. Jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden. En uge er jo ikke en uge mere. Da jeg skulle ind og være soldat – hold da op, mand – ti måneder! Læretiden – fire år!

- Men stedet er også forandret. Hvordan har du det med det?

Jeg kunne godt have været alt det derude i Strandparken foruden. Hvis man kunne skrue tiden tilbage, ville jeg fjerne alt derude og så få stranden og vandet ind her, hvor det var engang. Det gjorde ikke noget, at det var fladt, bare der var vand. Så kan man sige, det er bagstræberisk og sådan en gammelmandsdille, ikke?

- Men du blev her alligevel?

Ja, fordi man havde sin have og kunne gøre, som man ville. Og efterhånden blev det jo rimeligt centralt, da der kom S-tog og motorvej. Men jeg fortryder ikke noget. Heller ikke, at jeg nu er flyttet. Jeg har haft min tid hernede, og det har været fint.

*

Last Updated (Thursday, 31 March 2011 15:36)

 

Store Vejleå projektet

 

Forsyningschef Hans Henrik Høg fra Albertslund kommune, gav på vores generalforsamling d 4/3-2013 en orientering om de tiltag der er i forbindelse med Store Vejleå, herunder både naturgenopretning og tiltag til forhindring af ovrsvømmelser ved store nedbørsmængder.

 

Præsentationsfolderen kan ses her og visionsplanstatus folderen kan ses her.

 

Herudover har friluftsrådet lavet en vision for friluftsliv ved Store Vejleå som kan ses på denne side:

 

http://www.friluftsraadet.dk/media/322130/2103_friluftsliv_i_store_vejleaadalen_3korr.pdf

 

Last Updated (Monday, 25 March 2013 21:38)

 

Warning: preg_match() [function.preg-match]: Unknown modifier '2' in /home/www/vallensbaek-strandlod.dk/plugins/content/AdmirorGallery/classes/agHelper.php on line 406

Warning: preg_match() [function.preg-match]: Unknown modifier 'c' in /home/www/vallensbaek-strandlod.dk/plugins/content/AdmirorGallery/classes/agHelper.php on line 406

fastelavn 2013

Fastelavn 2013

Igen i år afholdt grundejerforeningen fastelavnstøndeslagning for Sandvejskvarterets børn og barnlige sjæle.

Vejret var med os, og takket være Meretes store indsats blev det et dejligt arrangement.

 

Billeder fra tøndeslagningen på Valløvej:

 

Last Updated (Monday, 11 February 2013 21:53)

 
More Articles...

Search